Ring nuAdresse

Plastfyldning giver din ødelagte tand nyt liv

Du kan have brug for en plastfyldning af flere forskellige årsager. Den mest almindelige årsag er, hvis du har et hul i din tand. Plastfyldning bruges dog også til bidfunktionsbehandlinger og større kosmetiske behandlinger, så som en knækket tand.

Plastfyldninger kan forebygge mange, mere komplicerede behandlinger. Det er bl.a. vigtigt at få behandlet et hul i en tand. Mange tror, at man kan gå rundt med et ubehandlet hul, men dette er en skrøne. Du kan ikke renholde et regulært hul, og derfor er det vigtigt, at du får hullet behandlet med en plastfyldning, inden hullet skaber flere problemer for din tand. Hos Tandlægehuset Dragør lægger vi stor vægt på at give dine tænder et nyt godt liv. 

Der er mange fordele ved en plastfyldning

Førhen er der blevet brugt andre materialer end plast til fyldninger. Plast har dog mange fordele, og er i dag en af de mest anvendte materialer til fyldninger. Plast anvendes ofte af kosmetiske årsager, fordi plastfarven minder om tændernes naturlige nuancer. Derudover kan plast udformes efter funktion, og den har en øget slidstyrke. Sammenlignet med andre fyldmaterialer, har plast den højeste gennemsnitlige levetid på omkring 10 år.

En plastfyldning er især en fordel for dig, hvis du skal have behandlet fortænderne, tandkødsranden ud mod kinderne eller tandhalsfyldninger, netop fordi farven og slidstyrken giver det pæneste og mest holdbare resultat. Dette er blandt andet også grunden til, at plastfyldning bliver brugt til at udskifte sølvplomber.

Hvis du har et begyndende hul

Oftest viser et kommende hul sig som en hvid plet på tanden. Du kan forebygge denne plet inden det bliver til et hul, ved at oprette en korrekt tandhygiejne og eventuelt en flourpensling.

Hvis du vil have mere vejledning i et begyndende hul, eller i anden grad tror, at du har brug for en plastfyldning, så kontakt os på telefon 32 53 40 33 eller e-mail info@tand2791.dk, og vi vil være klar til at hjælpe dig.